Økonomi og statstilskud
Prisen for et skoleår udregnes på baggrund af en ugepris. Ugeprisen er fast for hele skoleåret. Skolen underviser i 42 uger om året. Staten giver et tilskud til betalingen, som er indkomstafhængig.
På baggrund af de oplysninger vi får på ansøgningsskemaet, søger skolen om tilskud. Tilskuddet beregnes af ministeriet, og betyder at forældrene kun skal betale en del af det samlede beløb for et skoleophold.
Tilskuddet, som hedder statsstøtten, er forskellig fra familie til familie, idet både indkomst, samlevers indkomst og antallet af søskende indgår.
Prisberegning
Prisberegneren er en service som ydes af Efterskoleforeningen.
I Prisberegneren kan du få den aktuelle ugepris for det skoleår du søger til. Selvom man ikke kender sin årsindkomst præcist, giver den alligevel et godt billede. Her vil du også kunne se en tilnærmet værdi på den del af beløbet, du selv skal betale, og hvor stort statstilskuddet er. Ring til skolen, hvis du er i tvivl, eller gerne vil have hjælp.
Tilmeldingsformular
Hvis du ønsker at starte på efterskolen, skal der udfyldes et ansøgningsskema, og vi skal have en underskrift fra både dig og din familie.
Download det her, udfyld det og send det til os.
Kom på besøg, og se det hele selv
Du kan søge om plads på Tjele Efterskole ved at ringe, eller e-maile til skolen. Du kan se, hvordan du kommer i kontakt med os her på siden. Dernæst skal du med på en rundvisning på efterskolen (gælder dog ikke grønlandske elever), så vi kan lære hinanden lidt at kende. Det tager ca. 1½ times tid, og dine forældre skal med. Samtidig får du vores håndbog, Tjele ABC, der beskriver de regler, der er på skolen.
Du kan også tage kontakt til os eller booke et besøg her
helst INGEN EKSTRA REGNINGER
Betalingen til Tjele Efterskole dækker som udgangspunkt alle omkostninger i hele skoleåret. Vi bestræber os på at prisregulere ugeprisen fra år til år, så mest muligt er dækket.
Ekskursioner og normale udgifter forbundet med linjefag er inkluderet i de rater som dækker betalingen.
Der vil være en ekstra udgift på ca. 1.500 kr. ifm. skituren og der kan i de enkelte klasser/årgange være egenbetaling forbundet med ture. ligeledes kan der være tilkøb af eksempelvis enkeltværelse og arrangementer på ture.
Indmeldelsesgebyr
Du skal være opmærksom på, at der er et indmeldelsesgebyr, som skal betales, når man skriver under. Det er vigtigt for os, og for dig, fordi vi så altid ved, hvor mange der seriøst ønsker plads. Det betyder også, at du er helt sikker på en plads, når indmeldelsesgebyret er betalt. Hvis du alligevel ikke ønsker at starte på skolen, får du ikke pengene tilbage.
Du skal være seriøs med dit linjefag
Du skal vælge et af vore linjefag, men du kan godt bytte, hvis linjefagslærerne synes det er OK. Vi vil naturligvis ikke tvinge dig til noget, men det er vigtigt, at du tager stilling, inden du melder dig ind. Linjefag er vigtige for os, og vi forventer, at du er seriøs med dit linjefag.