Tjele Efterskoles hovedsigte

Det, som Grundtvig kaldte for livsoplysning, men indtil 1942 var skoleformens hovedsigte ikke indskrevet i dens lovgrundlag. Fra 1942 var hovedsigtet “almen dannende undervisning” med mulighed for at give enkelte fag eller faggrupper en fremtrædende plads.

I 1993 blev dette hovedsigte erstattet af folkelig oplysning. Begrebet almen dannende undervisning blev opretholdt som en karakteristik af undervisningen, indtil det i 2000 blev afløst af et krav om, at halvdelen af undervisningen skal være af “bred almen karakter”.

Fra 2006 er hovedsigtet om folkelig oplysning udvidet til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Det nye tredelte hovedsigte i loven fra 2006 kan bestemmes som følger:

Livsoplysning fremhæver menneskets etiske og universelle eksistens (de store spørgsmål i tilværelsen). Mennesket må således forstå sit liv ud fra et almen – universelt – fundament og ud fra eksistentielle problemstillinger. Livsoplysning fremhæver menneskets etiske, eksistentielle og æstetiske praksis.

Dette aspekt af tilværelsen reflekteres f.eks. gennem etik, religion, eksistens- og livsfilosofi samt gennem æstetiske aktiviteter. Læringsintentionen er her gennem undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær at lære eleven at give udtryk for, afprøve, eksperimentere, udvikle og formgive egne eksistentielle sammenhænge og fælles menneskelige vilkår.

Dannelsesformålet er her at give eleven mulighed for at få et reflekteret forhold til sin egen eksistens og give den en almen livstydning.

I den nye lov fra 2006, står der i bemærkningerne til lovforslaget følgende om begrebet livsoplysning: “Livsoplysning” er et begreb, der rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger.

“Livsoplysning” ligger i forlængelse af den bestående oplysningstradition for de frie skoler og vedrører de store spørgsmål i tilværelsen.

Herved fremhæves de frie kostskolers opgave af eksistentiel karakter, som bygger på den enkelte skoles selvvalgte værdigrundlag. Folkelig oplysning fokuserer på, at mennesket lever i en konkret historisk og kulturel overlevering og tradition.

Mennesket forstår også sit liv i lyset af det fælles liv, som dels er vokset historisk frem og dels har en aktuel betydning for eleven. Begreber om folk udtrykker forestillinger om overleverede og levende fællesskaber.

Folkelig oplysning fokuserer på menneskets historiske og kulturelle praksis. Dette aspekt reflekteres f.eks. gennem idehistorie, politik, musik, kunst, pædagogik etc. Eleven lærer om sin egen indfældethed i historiske og kulturelle sammenhænge ved at lære at forstå, videreudvikle og deltage i store og mindre meningsskabende fællesskaber, på skolen såvel som udenfor skolen.

I “folkelig oplysning” er det individuelle og det fælles sider af samme sag og hinandens forudsætninger.

Demokratisk dannelse fokuserer på, at mennesket lever i politiske og demokratiske fællesskaber. Mennesket forstår således også sit liv som politisk deltager i demokratiske processer og deltager også i den opgave at udvikle og fastholde demokratiet i dets mangfoldige udtryk.

Demokrati forstås her både som livsform, måden vi er sammen på og som styreform, den formelle demokratiske regulering af dette samvær. Dette aspekt reflekteres f.eks. gennem politik, sociologi og medborgerskab. Eleven lærer her, hvad det vil sige at erkende, handle og deltage i demokratiske processer samt at kunne forholde sig demokratisk over for nye problemstillinger og opgaver. Det vil sige, at eleven både lærer om demokrati og lærer gennem demokratisk deltagelse i skolernes undervisning og samvær.

“Demokratisk dannelse” understreger opgaven i at fastholde og udvikle en proces, der fører frem mod demokrati. Det markerer, at det er de frie kostskolers opgave at danne sine elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Begrebet vedrører både undervisningens emner og kursernes tilrettelæggelse. Det er vigtigt at fremhæve, at det nævnte hovedsigte ikke betyder, at nogle fag er mere centrale end andre fag på skolerne.

Hovedsigtet fremhæver ikke nogen fag på andre fags bekostning, men peger på et sigte eller et perspektiv i de frie kostskolers virke, som bør gennemtrænge den enkelte skoles samlede virke i såvel undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær som øvrigt samvær.

Livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse implementeret på Tjele Efterskole

Tjele Efterskoles hovedsigte er at tilbyde undervisning og samvær med fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

• Livsoplysning: Udvikles gennem daglig samling (spisesituationer, morgensamling osv.), husgrupper og individuelle samtaler.
• Folkelig oplysning: Støttet gennem skolens værdier og daglige praksis.
• Demokratisk dannelse: Implementeret i fag som samfundsfag, medborgerskab og i husgrupper.

Skolens værdigrundlag

Tjele Efterskole er en faglig, alment dannende efterskole, som bygger på et humanistisk, naturvidenskabeligt grundlag. Det vil sige respekten for det enkelte menneskes ret til udvikling i frihed og moralsk ansvarlighed.

Vi ønsker at møde eleverne i øjenhøjde og respektere elevernes sociale, menneskelige og faglige forskelligheder, for derigennem at skabe forståelse, gensidig respekt og tolerance for hinanden.

Ligeværdighed er grundlæggende for både samtale og samvær på Tjele Efterskole.

Tillid, tryghed og nærvær afstikker rammerne for et forpligtende fællesskab, der skal fremme elevernes positive udvikling, fagligt, socialt og personligt.

På Tjele Efterskole underviser vi 9. klasse og 10. klasse og der tilbydes hhv. FP9 og FP10.

Årsplan/kalender

Skoleåret på Tjele Efterskole omfatter 42 kursusuger fordelt på 18 uger i efteråret og 24 uger i foråret. Undervisningen er planlagt til at foregå fra søndag til lørdag.

 

Pædagogisk tilrettelagt samvær og undervisning

Tjele Efterskole kombinerer undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær, hvor eleverne møder lærerne i både undervisnings- og pædagogiske roller.

• Eksempler på undervisning: Samlinger, valgfag, foredrag, boglige fag, fællessang.
• Eksempler på pædagogisk tilrettelagt samvær: Husgrupper, rengøring, fælles aktiviteter.

Undervisning

Et kursus på en fri kostskole omfatter både egentlig undervisning og anden kostskoleaktivitet, herunder samvær og andre fælles gøremål.

Der findes ingen entydig sondring mellem undervisning og anden kostskoleaktivitet.

På Tjele Efterskole sondres der mellem, om aktiviteten har et undervisningsmæssigt sigte, eller om aktiviteten har et rutinemæssigt præg. Sidstnævnte kategoriseres på TE som ”pædagogisk tilrettelagt samvær” Skolen og lærerne er ansvarlige både for undervisning og for det pædagogisk tilrettelagte samvær, også selvom det i praksis kan være styret af gæstelærere/foredragsholdere.

Af indholdsplanen fremgår det (som udgangspunkt) ved hver enkelt aktivitet, om der er tale om pædagogisk tilrettelagt samvær og/eller undervisning eller en kombination.

Undervisning

En kursusuge består af mindst 5 hele undervisningsdage, hvor der undervises mindst 21 timer, ekskl. pauser.

 En ”dag” består af undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær eller begge dele i mindst to af flg. tre tidsrum: formiddag, eftermiddag og aften.

Det er hovedmåltiderne, der adskiller de enkelte tidsrum.

Hver tidsrum skal indeholde mindst 1½ times undervisning og/eller pædagogisk tilrettelagt samvær.

Mindst 25% af undervisningstimerne skal varetages af skolens forstander, viceforstander, afdelingsledere, fastansatte lærere eller tidsbegrænset ansatte lærere.

Eksempler på ”Undervisning” på Tjele Efterskole:

• Samlinger
• Valgfag
• Foredrag
• Museumsbesøg med guide
• Boglige fag som fx matematik, dansk osv.
• Fællessang I undervisningen vil eleverne møde læreren som underviser/formidler.

Læreren har forberedelse til denne undervisning.

 

Pædagogisk tilrettelagt samvær

Fra undervisningsministeriets ”Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler” fremgår det, at ”pædagogisk tilrettelagt samvær” er planlagte, målrettede og fremadskridende aktiviteter.

Eksempler på ”Pædagogisk tilrettelagt samvær” på Tjele Efterskole:

• Stillestund
• Husgrupper
• Husgruppe aktiviteter
• Rengøring
• Fælles aktiviteter Tjele Efterskole ser ”pædagogisk tilrettelagt samvær” som en nøglesten i selve kostskolearbejdet.

I det pædagogisk tilrettelagte samvær vil eleverne møde læreren i en kombineret undervisningsrolle og pædagogisk rolle.

Det pædagogisk tilrettelagte samvær fungerer som en integreret del af selve opholdet.

 

Kostskolelivet

Huslærerfunktion: Hver elev tilknyttes en huslærer og en mindre husgruppe for at styrke trivsel og fællesskab.

Dagsrytme: Skemaet inkluderer faste tidspunkter for undervisning, aktiviteter og samvær.

Weekender: Vekslende mellem frie weekender og aktivitetsweekender.

Huslærerfunktionen og opgaver (pædagogisk tilrettelagt samvær/undervisning)

Hvad

• Hver elev på skolen bliver tilknyttet en såkaldt huslærer
• Huslæreren er elevens kontaktled til egen familie og andre relevante kontaktpersoner
• Huslæreren tager sig af elevens ve og vel i alle sammenhænge
• Der er 8-10 elever tilknyttet hver huslærer og disse udgør en husgruppe
• Huslæreren har trivselssamtaler i løbet af skoleåret med husgruppens medlemmer

Hvordan

• Husgruppen sidder sammen i spisesalen.
• Hver uge har gruppen møde. På dette møde tjekkes rengøring, og der gives diverse beskeder.
• Her er der også mulighed for at tale om løst og fast gruppen imellem.

Hvorfor

• For at skabe tryghed i elevens hverdag.
• For at skabe et mindre forum, hvor væsentlige spørgsmål kan diskuteres.
• For at forældrene har en kontaktperson, de kan henvende sig til.
• For igennem små enheder at få hele gruppen til at fungere sammen.

 

Dagsrytme

Hverdagen på Tjele Efterskole ligger i forholdsvis faste rammer.

Nedenstående skema viser, hvordan en almindelig dag typisk forløber:

Kl. 08.00 Rengøring/oprydning

Kl. 08.30 Morgenmad

Kl. 08.55 Undervisning

Kl. 10.25 Formiddagspause

Kl. 10.45 Undervisning

Kl. 12.15 Frokostpause

Kl. 12.45 Undervisning

Kl. 14.15 Eftermiddagspause

Kl. 15.15 Linjefag

Kl. 18.00 Aftensmad

Kl. 18.30 Værelsestid

Kl. 19:30 Aftenaktivitet

Kl. 22.00 Eget hus

Kl. 22.30 Eget værelse

Kl. 23.00 Godnat

 

Obligatoriske fag og valgfag

Tjele Efterskole tilbyder niveauopdelt undervisning i de obligatoriske fag samt et bredt udvalg af valgfag som sport, kreativitet og praktiske færdigheder.

Linjefag på Tjele Efterskole

Tjele Efterskole tilbyder 9 forskellige linjefag, der styrker elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Gennem respekt for forskelligheder og med fokus på ligeværdighed og fællesskab udfolder linjefagene elevernes individuelle talenter og styrker.

Linjefagsundervisningen ligger om eftermiddagen og om aftenen.

Skate

Skateboarding som linjefag giver eleverne frihed til at udtrykke sig kreativt på brættet, samtidig med at de udvikler tekniske færdigheder og personlig disciplin. Undervisningen balancerer det individuelle fokus med samspillet i et fællesskab, hvor elever lærer at støtte og inspirere hinanden. Pædagogisk tilrettelagt samvær skaber trygge rammer, mens undervisningen udfordrer både kreativitet og motorik.

Scoot (Løbehjul)

Linjefaget løbehjul fokuserer på elevernes evne til at mestre teknik, balance og mod. Med en stærk kobling til både naturvidenskabens fokus på fysisk forståelse og humanismens vægt på fri udfoldelse, skaber faget muligheder for personlig vækst og ansvarlighed. Undervisningen sikrer læring gennem praksis, mens samvær styrker tillid og fællesskab.

Freeride

Freeride inviterer eleverne til at udforske kreativiteten og udfordringen ved at køre på forskellige terræner. Linjefaget fremmer elevernes selvstændighed og ansvarlighed ved at lære dem at evaluere risiko og muligheder. Pædagogisk samvær understøtter elevernes sociale dynamik, og undervisningen fremhæver tekniske og strategiske kompetencer.

BMX Freestyle

BMX Freestyle er en kunstnerisk og teknisk disciplin, der understøtter Tjele Efterskoles værdier om frihed, ansvar og fællesskab. Eleverne arbejder med at udvikle tricks og deres personlige stil, mens de lærer værdien af vedholdenhed og samarbejde. Samværet på holdet styrker tolerance og respekt for andres niveau og udtryk.

BMX Race

BMX Race fremmer hastighed, teknik og konkurrenceånd, men altid i en ramme af respekt og ligeværdighed. Undervisningen giver eleverne mulighed for at mestre færdigheder inden for banekørsel og strategisk tænkning, mens samværet bygger bro mellem individuel præstation og gruppedynamik.

Gaming

Gaming som linjefag styrker strategisk tænkning, kommunikation og teamwork. Med respekt for elevernes forskellige baggrunde og kompetencer skaber faget en ramme, hvor ligeværdighed og ansvar er i centrum. Samvær fokuserer på at styrke sociale relationer, mens undervisningen udforsker både tekniske færdigheder og etisk gaming.

Bordtennis

Bordtennis er en disciplin, der kombinerer præcision, reaktion og koncentration. Eleverne lærer at mestre spillets teknik og taktik gennem målrettet undervisning, mens samværet styrker fællesskabet og opmuntrer til samarbejde og gensidig respekt. Linjefaget fremmer både individuel og social udvikling.

Animation

Animation tilbyder eleverne en platform til at udforske kreativitet og digital teknologi. Faget udfordrer eleverne til at arbejde med historiefortælling og visuel kommunikation, samtidig med at de lærer samarbejde og projektledelse. Pædagogisk samvær sikrer et trygt miljø, hvor eleverne kan dele ideer og lære af hinanden.

Kunst & Design

Kunst & Design fremmer elevernes evne til at udtrykke sig visuelt og kreativt. Faget udfordrer eleverne til at tænke innovativt og arbejde med forskellige medier. Undervisningen understøtter Tjele Efterskoles værdier ved at give plads til forskellighed, mens samværet fremmer fællesskab og respekt for hinandens arbejde.

Hver linjefag er designet til at udvikle elevernes færdigheder og kreativitet inden for deres valgte område, samtidig med at de bidrager til fællesskabets styrkelse. Samspillet mellem undervisning og pædagogisk samvær

Valgfag på Tjele Efterskole

Der er en bred vifte af valgfag på skolen ofte afhængig af undervisernes kompetencer og interesser. Vi tilbyder valgfag 2-4 gange i ugen á to perioder om året.

Vi tilbyder bl.a. Science, Tysk, Fysik/Kemi, Krea, Lektie Café, Basketball, Sport og Musik

 

Årsplan for Tjele Efterskole

Tjele Efterskole tilbyder en årsplan fyldt med varierede aktiviteter, der understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Hver aktivitet bygger på vores grundlæggende værdier om ligeværdighed, gensidig respekt og fællesskab.

Der er i skoleåret 42 kursusuger fordelt på 18 uger i efteråret, (heraf 1 uges brobygning for 10. klasse) og 24 uger i foråret. Undervisningsugen går som udgangspunkt fra søndag til lørdag.

 

Introdage

Formål:
At give eleverne en tryg og god start på skoleåret, hvor de lærer hinanden, lærerne og skolens rammer at kende.

Beskrivelse:
Introdage indeholder både praktiske informationer, teambuilding-øvelser og sociale aktiviteter. Eleverne oplever værdien af samarbejde og gensidig støtte, mens de udforsker skolens kultur og traditioner. Undervisning og samvær er planlagt med fokus på at skabe tillid og tryghed. 

Temafester (fx høstfest, fastelavn, grønlandsk dag, julemiddag, gallafest)

Formål:
At fejre årets traditioner og mangfoldighed gennem kreativ udfoldelse og socialt samvær.

Beskrivelse:
Hver temafest giver eleverne mulighed for at udtrykke sig og deltage i skolens fællesskab på nye måder. Fra kreative kostumer til traditionelle retter og musik, arbejder eleverne sammen om at skabe mindeværdige oplevelser. Pædagogisk tilrettelagt samvær sikrer, at alle føler sig inkluderet og værdsat.

Linjefagsdage

Formål:
At give eleverne fordybelse og mulighed for at udvikle deres passion og færdigheder inden for deres valgte linjefag.

Beskrivelse:
Linjefagsdage er dedikeret til at styrke elevernes tekniske og kreative færdigheder gennem intensiv undervisning. Samarbejde og individuel fordybelse balanceres, så eleverne udvikler både deres faglige kompetencer og forståelse for fællesskabet i faget.

Motionsdag

Formål:
At styrke elevernes sundhed og trivsel gennem fælles fysisk aktivitet.

Beskrivelse:
Dagen er fyldt med forskellige sportsgrene og motionsaktiviteter, hvor fokus er på at have det sjovt sammen, uanset niveau. Eleverne oplever, hvordan motion kan være en kilde til glæde og fællesskab, samtidig med at de udfordrer sig selv fysisk.

Skitur

Formål:
At udfordre elevernes komfortzoner og styrke fællesskabet gennem en aktiv og naturoplevelsesrig tur.

Beskrivelse:
Skituren giver eleverne mulighed for at prøve nye aktiviteter og overkomme personlige udfordringer. Med daglige samlinger og aktiviteter skabes trygge rammer, hvor eleverne opbygger relationer og oplever personlig vækst. Undervisningen balancerer tekniktræning og sociale aktiviteter, hvilket fremmer både færdigheder og sammenhold.

Koncerter

Formål:
At give eleverne kulturelle oplevelser og inspirere dem gennem musik og performance.

Beskrivelse:
Koncerter på skolen og i lokalområdet samler eleverne omkring kunstneriske udtryk og fælles oplevelser. Eleverne oplever glæden ved kultur og lærer samtidig om det ansvar og engagement, der kræves for at arrangere og deltage i fælles events.

Idrætsdag

Formål:
At fremme samarbejde, sundhed og fællesskab gennem sport og konkurrence.

Beskrivelse:
Eleverne deltager i holdbaserede aktiviteter, hvor de lærer at samarbejde og støtte hinanden. Idrætsdagen giver plads til både konkurrence og leg, og eleverne oplever, hvordan fysisk aktivitet kan styrke fællesskabet.

Tur på campingplads

Formål:
At give eleverne tid og rum til afslapning og fællesskab i naturskønne omgivelser.

Beskrivelse:
Campingoplevelsen kombinerer praktiske færdigheder som madlavning og lejrbygning med sociale aktiviteter og naturfærdigheder. Eleverne lærer at tage ansvar for sig selv og hinanden, samtidig med at de styrker relationerne på tværs af grupper.

 

Boglig undervisning

Dansk

Formålet med undervisningen er at fremme elevernes forståelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetik, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Der er undervisning 3x 85 minutter om ugen. Desuden deltager alle elever i de normale klasser i 3 tilrettelagte fagdage.

Engelsk

Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de kan forstå talt og skrevet engelsk, og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer om oplevelse, indsigt og samarbejde, samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelsen af egen kultur.

Fysik/Kemi 10

Overordnet sigte med undervisningen

• At etablere en basisforståelse inden for Kemi, atom og kernefysik samt Bølger, lyd og lys.
• Vi vil gå mere i dybden med de teoretiske forklaringer end man typisk gør i naturfag. Målet er at ende med en solid basisviden, så eleven har et grundlag der senere kan bygges mere viden oven på.
• At lære at arbejde undrende og eksperimenterende med stoffet.
• Vi vil så vidt muligt forsøge at tage udgangspunkt i elevernes egen underen, og arbejde med spørgsmål som vi i fællesskab formulere.
• At bevæge os ud over det almindelige 10. kl pensum.
• I det omfang det giver mening med det pågældende hold, vil vi bevæge os ud over ”folkeskoleforklaringerne”, og få et indblik i nogle af de mere avancerede teorien inden for fysikken. Heriblandt kvantemekanik og relativitetsteori.
• Formålet med ovenstående punkter, er at skabe interesse og appetit på fysik/kemi faget, samt at forstå hvordan viden om fysik kan være nyttig inden for mange forskellige uddannelser.

Idræt

Her arbejdes med en række forskellige praktiske idrætsdiscipliner. For 9.klasses elever arbejdes særskilt med de teoretiske discipliner, som kræves i forhold til kravene til afgangsprøven.

Kulturfag

Kulturfag træder i stedet for de to fag kristendom og historie. Der føres ikke til prøve i faget. Undervisningen er tilrettelagt som projektorienterede forløb i klasseundervisning for skolens 9.klasser derudover indgår fortælletimer i løbet af året i det samlede fagindhold for faget. Der samarbejdes med faget samfundsfag i forhold til afvikling af fagdage og ekskursioner.

Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes forståelse af historiske sammenhænge dem eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, styrke deres historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Samtidig vil undervisningen indeholde aspekter, der sætter fokus på at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

Matematik

Formålet med undervisningen er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv i samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.

Naturfag

De fire naturvidenskabelige fag i 9.klasse samlæses skemateknisk under overskriften naturfag.

Biologi Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og opnå indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning – i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i biologi tilegne sig færdigheder og viden om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget med vægt på forståelse af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og vigtige anvendelser af biologi.

Fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og opnå indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fysik og kemi – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i fysik/kemi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt vigtige anvendelser af fysik og kemi.

Geografi Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og opnå indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i geografi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden med vægt på forståelse af grundlæggende geografiske begreber, sammenhænge og samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Samfundsfag

Formålet med undervisningen er at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger.

Tysk 9

Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de kan forstå talt og skrevet tysk, og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug, samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande, og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Tysk 10

arbejder med udgangspunkt i at videreudvikle elevens mundtlige og skriftlige færdigheder indenfor faget. Med udgangspunkt i film, tekster og grammatiske øvelser. Vil du gerne få et lidt bedre ståsted i dette fantastiske sprog og skal du evt. arbejde videre med sproget i din kommende ungdomsuddannelse, kan det være godt at fortsætte med sproget i 10.klasse.