Inklusion

Inklusion på Tjele Efterskole – et ekstra løft.

Både forældre og skolen kan foreslå denne særlige faglige støtte i undervisningen.

Skolen og forældrene aftaler skriftligt et individuelt forløb for eleven, der beskriver den faglige støtte for hele skoleåret, samt mål og delmål.

I beskrivelsen indgår også aftale om evaluering af de opsatte mål.

Skolen, eleven og familien mødes efter aftale nogle gange om året for at vurdere hvordan det går (evaluering) Studievejledere inddrages i forbindelse med elevens muligheder for videre uddannelsesforløb.et tæt.

Følgende elementer kan indgå i en aftale om inklusion:

  • Tolærerordning
  • Læsepædagog
  • Læsehjælp (CD-ord), læsetræning
  • Lektiehjælp, undervisningsplatform (undervisning på computer)
  • Relationspædagog (hjælp til adfærd i klassen)
  • Håndværker klasse (fokus på motivation og læringsadfærd)
  • Understøttende undervisning (skak, idræt, håndværk)

Aftalen om inklusion forsøges gennemført inden skolestart, eller senest i de to første uger af skoleåret.

I forberedelsen kan indgå indhentning af referencer fra tidligere skole, kommunale myndigheder, PPR eller anden relevant information. 

Følgende punkter skal aftales mellem skolen og familien i den skriftlige inklusionsplan

  • Hjemmets forventninger til skolen
  • Skolens forventninger til familien
  • Elevens faglige og sociale mål for hele skoleåret.
  • Tidspunkter for møder med evaluering af forløbet
  • Aftale om efterfølgende uddannelsesforløb (målrettet UU-vejledning)

Et vellykket inklusionsforløb bygger på et meningsfuldt samarbejde med eleven, familien og de af skolens ressourcepersoner der er tilknyttet, samt skolens ledelse, der vil følge forløbet tæt.

Elevsammensætning

På Tjele Efterskole optager vi ca. 125 elever til 9. og 10. klassetrin. Da vi har mange forskellige linjefag, som henvender sig til mange forskellige typer, er vores sammensætning også meget bred. Det er en væsentlig del af skolens værdigrundlag at optage elever med vidt forskellig baggrund og skolemæssige kompetencer.

Vi reserverer gerne mellem 10-15% af pladserne til elever med særlige behov. Elever med særlige behov er elever, hvor vi har en særlig opmærksomhed og ekstra ressourcer på plads, så de også kan gennemføre et efterskoleår på normal vis. Vi har stor succes med at inkludere dem i efterskolefællesskabet på en sådan måde, at både de ressourcestærke elever og eleverne med særlige behov har en positiv oplevelse.

Ordblindhed

Tjele Efterskole tilbyder dysleksi-venlig undervisning. Undervisningen er også på fagligt højt niveau i timerne tilrettelagt sådan, at ordblinde kan bruge deres hjælpemidler. Vi har elever både i den gule og røde kategori i den digitale ordblindetest. Der er oftest ordblinde elever i alle klasser. Det viser sig også, at de fleste som i 7. eller 8. klasse bliver udredt ordblinde, alligevel allerede har vænnet sig til at bruge læse-/skrivestøtte i et vist omfang til skolearbejdet.

Linjerne på tjele:

Tjele er også animation og film efterskole. Behærsk de bedste teknikker, lær tricks til de vildeste animationer og lav animation og video og filmklip som en pro til Instagram og Tiktok.

Søger du en efterskole med gaming som tager e sport og gaming seriøst så er gaming linien på Tjele Efterskole stedet. Tag headsettet på og lad dig glide ind i gamet sammen med epsport vennerne på Tjele.

Find din indre kunster frem på Tjele for Tjele er også efterskole med kunst, håndværk og design. Kunst og design linien har vores helt eget hus hvor du kan nørde, male, sy og nørkle med lige netop den kunstart og teknik du har lyst til at blive god til.

Kigger du efter en skater efterskole, så er Tjele stedet! Vi har vores egen skatepark og skatehal, hvor du kan overskride grænser og blive go til det vildeste. Her kan du tage skate linien med de sejeste instruktører.

Efterskole på løbehjul? Yep - Tjele er stedet. Uanset dit niveau eller drømme kan på på Scoot linien på Tjele være med. Start fra bunden og slut på toppen af rampen på Tjele.

Lyst til seriøs bordtennis på efterskole? Så tag Bordtennis linien på Tjele Efterskole. Vi har de bedste træningsforhold og de bedste trænere.

Afprøv grænser og lær de vildeste ting på din BMX med BMX Freestyle linieb på Tjele. Byg dine egne spor og hop sammen med dine nye BMX venner på Tjele efterskole BMX.

Hop højere og længere på vores egne mtb spor og bakker i skoven lige bag skolen. Vær selv med til at bygge nye hop på Tjeles cykellinie. Du er velkommen til at tage din egen mountainbike med eller du kan låne vores lækre cykler.

Gi den max gas på de fede mountainbike og BMX tracks på Tjele. Spænd hjelmen og vælg BMX linien. Du får brugt kræfter og styrket balancen og teknikken.