Scooter

Udforsk

Scoot – kort fortalt

  • Danmarks eneste efterskole med scoot som linjefag
  • Instruktører: Thomas “Tarzan” Hansen, Lasse Søltoft og Frederik Søndergaard
  • Ugentlige ture til skateparks i området
  • 500 m² indendørs skatepark, udendørs træbowl og streetareal i skolegården
  • Ramperne er åbne fra kl. 14 til kl. 22 og i weekenden
Se video

Hvis du elsker løbehjul, eller scootere, så er du det rigtige sted!

På Tjele Efterskole har du mulighed for at udvikle dine evner på et løbehjul, ligegyldig om du er nybegynder eller øvet. Med kompetente instruktører vil der nemlig blive taget udgangspunkt i dit niveau.

Scoot på Tjele Efterskole er et linjefag med 6 ugentlige lektioner, fordelt ud på eftermiddage. Derudover rig mulighed for at udfolde sig på ramperne i fritiden.

 

Go’ stil

Alle instruktørerne på BMX-freestyle, race, skating og løbehjul lægger vægt på, at du og alle andre riders optræder med go’ stil. Der er undervisning 4 dage om ugen, og ramperne er reserveret undervisningen, så de enkelte grene ikke bliver generet af andre. Når der ikke er undervisning, kan du bruge parken, så meget du vil, det gælder selvfølgelig også i weekenden.

 

Skolegang er ingen hindring

Du får en enestående mulighed for at kombinere BMX, skating, scooter og skolegang. Linjerne henvender sig til alle, der har interesse i at køre BMX race, freestyle, scooter eller skateboard. Her er mulighed for at træne, uanset om du kører konkurrence eller bare er vild med din sport. Undervisningen ligger om eftermiddagen, to gange om ugen, og du kan træne frit alle dage indtil kl. 22. om aftenen.

Eneste BMX skole i Danmark

Tjele Efterskole er den eneste skole i Danmark, hvor det er muligt at tage sin 8., 9. eller 10. klasse, samtidig med at der er masser af tid til at køre BMX, skate og scooter. Mange elever bliver på skolen i weekenden, for at køre med vennerne hele weekenden. Skolens anlæg udvikles hele tiden, og er fuldt på højde med andre skateparks og BMX baner.

 

Undervisningen

Undervisningen fokuserer primært på alle de forskellige tricks man kan udføre på sit løbehjul, samt hvordan man får mest muligt ud af de ramper vi kører.

Scooterne har deres egen instruktør og hver uge tager én af instruktørerne 8 af scooterne med på tur til en scooter-park i området.

Turneringer og events

Hvis du kører i klub, deltager i turneringer og events, kan det også lade sig gøre. I særlige tilfælde giver skolen lov til, at man deltager i konkurrencer, selv om det er en skoledag. Er du vild med scooter, og har du lyst til at gå på efterskole, så er muligheden HER, for at komme til at køre scooter i et helt år, samtidig med at du tager 8., 9. eller 10. klasse.

Book et besøg

Hvis du gerne vil have en rundvisning på skolen, høre mere om linjefaget og hverdagen, vores to årlige udlandsture, mange arrangementer etc., kan du booke et besøg.